23948sdkhjf

Iskæde med 100 ansatte er konkurs

Iskæden Social Foodies, med syv butikker i København og Aarhus, er gået konkurs efter at have været under rekonstruktion siden midten af august.

Det skriver FødevareWatch, der har talt med kurator og advokat Nicolai Dyhr fra Horten Advokatpartnerselskab. Han har de seneste måneder arbejdet på at få Social Foodies på ret køl. Nu skal han i stedet i gang med en salgsproces.

- Jeg håber at kunne sælge det godt, så kreditorerne kan få dækket deres tab. Det er leverandører, ansatte med flere. Om muligt kan vi finde en køber, der kan overtage aktiverne og brandet og ideen, samt forretningerne, så kan arbejdspladserne reddes, siger Nicolai Dyhr til mediet.

Han nævner, at der har været arbejdet på at lave en tvangsakkord, hvor man ville betale kreditorerne en dividende på 40 procent, men at der ikke har været tilstrækkelig kreditoropbakning til den løsning.

Social Foodies havde godt 100 ansatte. Kæden blev grundlagt i 2013 af Thor Thorøe, som ved konkursen stadig var den største medejer af selskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047